Kodning og pakning

Kildekodning og bitrater:

Digitalisering af et videosignal giver en bitrate til overførsel på ca. 270 Mbit/s og tilsvarende ca. 1,4 Mbit/s for et stereo-audiosignal. Disse datamængder skal komprimeres for at kunne udstråles effektivt. I DVB-T anvendes kodningsstandarden MPEG-2 til datakomprimering ved udsendelse af både video og audio. Tv programmer i PAL-kvalitet med MPEG-2 kodning udsendes normalt med en bitrate på mindst 2,5 – 4 Mbit/s ved fjernsynsprogrammer, herunder ca. 0,2 Mbit/s til stereolyd.

 

Multipleks:

Fjernsynsprogrammer og andre tjenester, f.eks. interaktive- eller datatjenester, transmitteres samtidigt over en fjensynskanal og kombineres til et multipleks. Summen af bitraterne for de enkelte programmer er bitraten for multipleks signalet.

 

Kanalkodning:

Efter kodering af kilden og multiplexing skal multipleks signalet tilpasses den karakteristik, der gælder for distributionsformen (kabel, satellit, jordbaseret), inden det transmitteres. Kodningen omfatter samtlige forholdsregler, der træffes med henblik på at sikre at multiplekssignalet kan modtages om muligt uden nogen forstyrrelser af nogen art. Biteffektiviteten reduceres under kanalkodning pga. tilføjelse af fejlbeskyttelse.

 

Fejlbeskyttelse:

Fejlbeskyttelse er alle forholdsregler, der tjener til at beskytte nytteinformationerne i bitstrømmen mod fejl samt at korrigere opståede fejl.

 

Code rate:

Code rate er forholdet mellem det egentlige nyttesignal og det samlede signal, idet det samlede signal består af nyttesignalet og antallet af fejlbeskyttelsesbits.

Code rate = Nyttedata / Nyttedata + fejlbeskyttelsesbits

Fejlbeskyttelsens kvalitet og effektivitet er umiddelbart afhængig af den valgte code rate, dvs. antallet af fejlbeskyttelsesbits:

Code rate lav => f.eks. 1/2 => høj fejlbeskyttelse

Code rate høj => f.eks. 7/8 => lav fejlbeskyttelse