DTT signalets egenskaber

 

Ved analog tv ligger de til et program hørende billed- og lydinformationer på et hhv. 7 MHz eller 8 MHz bredt frekvensbånd. Det er karakteristisk med høje niveauer for billed- og lydoverførsler, mens de øvrige frekvenser i kanalen ligger på et lavt niveau. Det er grunden til, at forstyrrende signaler kan påvirke modtagelsen markant selv ved lave niveauer. I DTT digitaliseres billed- og lydinformationerne efter kodningsstandarden MPEG2 og forsynes med en slags ”transportemballage” sammen med tillægsinformationerne. Med henblik på at kunne korrigere for de forstyrrelser, som altid optræder ved udstrålingen, koderes nyttebitstrømmen med særlige fejlbeskyttelsesalgoritmer og udvides til en transportstrøm med en højere bitrate. I modtageapparatet registreres eventuelle fejl og mangler i de overførte nyttebits, og fejlene kan korrigeres. Forholdet mellem bitraten for nyttebits og den totale bitrate kaldes ”code rate”, der typisk ligger på værdierne 2/3 og 3/4. Informationerne i transportstrømmen moduleres af en lang række samtidigt udstrålede bærebølger (ca. 6800), der fylder den til rådighed værende kanalbredde på hhv 7 MHz (VHF) eller 8 MHz (UHF)). Bærebølgerne er sinussignaler, hvis faser og amplituder skifter i en på forhånd defineret takt (ca. hvert millisekund). Denne såkaldte Quadrature Amplitude Modulation (QAM) er normalt baseret på et skema, hvor hver bærebølge kan antage 4, 16 eller 64 forskellige tilstande. I Danmark benytter vi på nuværende tidspunkt 64 QAM. Den mængde information, der tilsammen repræsenteres af samtlige bærebølger i løbet af en takt, kaldes ”symbol”. Hvert enkelt symbols varighed afhænger af bærebølgens frekvensafstand.

 

Analog udsendelse generes voldsomt bl.a. af flervejsudstråling (refleksioner af signalet ankommer tidsforskudt hos modtageren). I DVB-T standarden har man i vidt omfang immunitet mod sådanne signalekkoer, ider man forlænger symbolets varighed med en sikkerhedsmargen, det såkaldte ”guard interval”. For det meste bruges et guard interval på ¼ af symbollængden (af og til også 1/8). Så længe ekkoernes ekstra tidsforskydning er kortere end guard intervallet, kan modtageren for hvert symbol finde et stabilt signalafsnit egnet til dekodering.

 

Ved flervejsmodtagelse kan en del af bærebølgen være undertrykt pga. interferens fra delbølgerne og signalets spektrale maske således være stærkt deformeret. De informationer, der måtte være gået tabt ved undertrykkelse af bærebølgen, kan imidlertid rekonstrueres i modtageapparatet ved hjælp af den allerede nævnte fejlbeskyttelse. Alle sendere i et DVB-T sendernet, som arbejder med samme modulation og udstråler de samme indhold, bruger samme kanal (SFN = Single Frequency Network), fordi standarden er immun over for ekko. Det giver enorme fordele i form af at kunne dække et større område med et enkelt sendernetværk. Der bliver kun brugt én kanal og alle sendere bidrager til effekten på modtagerantennen. En 8 MHz bred DVB-T kanal har med 64 QAM modulation, code rate 2/3 og et guard interval på 1/4 en biteffektivitet på ca. 20 Mbit/S. Det vil sige, at der kan udstråles 4-5 fjernsynsprogrammer i PAL-kvalitet inklusive tillægsdata såsom tekst-tv (en såkaldt multiplex).

 

Tilbage til DVB_T systemet