Frit tilgængelige kanaler
Polarisering og frekvenser for MUX1 og MUX2s frit tilgængelige kanaler finder du her.
I fællesantenneanlæg har DR1, DR2, TV 2, TV 2 regionerne og de tegnsprogstolkede nyhedsudsendelser fra DR og TV 2 must carry status, men dette gælder ikke for de ikke-kommercielle lokal-tv kanaler.
I forbindelse med Medieforliget for 2011 – 2015 er det besluttet at udvide must carry forpligtelsen i fællesantenneanlæg med MUX2 kanalerne DR K, DR Ramasjang og Folketings-TV. Denne ændring træder i kraft ved årsskiftet 2010/2011.

MUX1 og MUX2
MUX1 kanaler
I forbindelse med digitalovergangen har DR fået rådighed over to gratis/free-to-air public service MUX, og det har bl.a. givet plads til ikke-kommercielt lokal-tv og udvidet sendetid for TV 2 Regionerne.
- DR1
- DR2
- TV 2 Danmark inkl. den lokale TV 2 Region
- Ikke-kommercielt lokal-tv (opdelt som TV 2 Regionerne)
I tidsrummer 17:00 - 20:00 er alle DR/TV 2 nyhedsudsendelser tegnsprogstolkede.
MUX2 kanaler
MUX2 benytter - som Boxer TVs kommercielle MUX - MPEG-4 komprimering, og det betyder, at der er plads til flere kanaler i MUX2 end i MUX1 - også selvom DR HD fylder dobbelt så meget som de øvrige kanaler.
- DRs børnekanal: Ramasjang
- DRs Kultur kanal: DR K
- DRs HD kanal: DR HD
- DR-Update
- Folketinget
For at modtage MUX2 skal du have en MPEG-4 modtager (der også kan modtage MPEG-2 signalet fra MUX1). For at se DR HD skal din fladskærm være HD Ready og hvis den ikke har en indbygget MPEG4 modtager, skal den forbindes med en MPEG4 settop boks via et HDMI kabel.
Ønsker du også at kunne modtage betalingskanaler fra BoxerTV skal der isættes et betalingskort i MPEG-4 modtageren.
Her kan du læse mere om MPEG-2 og MPEG-4