Mærkning af udstyr
Her finder du betingelserne

Vær mærkebevidst
For ikke-fagfolk kan det være vanskeligt at vurdere den digitale elektroniks kvalitet og egenskaber. Indmaden giver ingen fingerpeg, og udseendet er ren kosmetik og dermed en smagssag. De fleste vælger derfor at være mærkevarebevidste i en forhåbning om, at store anerkendte virksomheder vil værne om deres ry og rygte og dermed være garant for en høj kvalitet.
Sådan er det desværre ikke altid, og derfor er det vigtigere at være mærkebevidst end mærkevarebevidst. De mærker, der placeres på elektronikken, borger nemlig for helt specifikke egenskaber, som producenterne skal garantere, hvis de ønsker at benytte det pågældende mærke.