Antenne teknik

DTT udsendes på nuværende tidspunkt i UHF-området på kanaler mellem 21 og 69. Der anvendes både horisontal og vertikal polarisation og af frekvensoversigten fremgår det, hvilken polarisation, der benyttes i de enkelte områder. På et senere tidspunkt forventes det, at også VHF-frekvenser vil blive taget i brug til transmission af DTT.

Ved brug af tagantenne er det muligt at benytte den samme typer antenne som til analog modtagelse af TV 2. På eksisterende anlæg med modsat polarisation i forhold til DTT signalet vil der forekomme tab af gain (på op til ca. 15 dB), hvilket dog ikke vil føre til et tilsvarende kvalitetstab, hvis signal niveauet i øvrigt er tilstrækkeligt. Det er vigtigt, at masten ikke forstyrrer signalet, når der anvendes vertikal polarisering (montage på udligger/foran masten).

 

DTT net betegnes ofte som Single Frequency Networks (SFN), dvs. at flere sendere udsender den samme multiplex på den samme frekvens. Når antennen indstilles, vil der således ofte findes flere max-punkter for feltstyrken (for det meste i retning af senderen). Antennen bør indstilles efter den stærkeste sender. De øvrige senderes andel i SFN vil ikke forstyrre, men tværtimod forbedre modtagelsen.

 

Stueantennerne findes både som aktive og passive antenner. Passive antenner er ofte mindre følsomme (med dårligere gain), end beregningsgrundlaget for udarbejdelse af dækningskort. Disse antenner bør derfor kun anvendes i områder med høj feltstyrke.

 

Aktive antenner har næsten altid højere gainværdier end passive antenner. De angivne værdier for forstærkning har i sig selv ikke noget med denne antennetypes gain at gøre. Ofte bruges der forstærkere, som godt nok forsatærker signalet voldsomt, men som ikke forbedrer modtagelsen nævneværdigt på grund af støj.

 

Passive og aktive antennemodeller er ofte heller ikke konstant følsomme i hele frekvensbåndet. Derfor kan der være stor forskel på modtagelsen af forskellige kanaler og multipleks, selv om de udsendes fra samme placering.